Se billederne

Jespers anden buk i 2012

 


Jeg starter min jagt denne morgen med at side i et læhegn og kigge lidt ud over området. Med et kommer en rå frem på marken. Jeg tager kikkerten op, og ser lidt på den, efter 2-3 minutter kommer der også en buk, men de er ude på 250-300 meter så skud er umuligt. De går der max 5 min, så går de ind i et stykke skov på den anden side af marken, så jeg ser mit snit til at skifte "ildstilling" de kunne jo komme tilbage lidt senere og det gør de. Jeg er klar til skud på en 80-90 meter, men råen forsvinder hurtigt skråt over marken til hvor jeg så dem første gang og nu løber bukken efter så der er kun et at gøre og det er selvfølgelig det "gamle" kneb med lige at råbe øvvvvvvvvvvv. Det stopper bukken nok til at jeg kan nå og skyde. Bukken bliver nu truffet af 11,7 grams varmt bly på bladet, hvilket får den til at gå ned i knaldet.

 

Bukken er skudt torsdag d. 24.05.2012 kl. 05.55 ved/tæt på Ulvedal Plantage.

 

 

******************************************************

 

Jespers 1. buk i 2012

 

Jeg starter min jagt denne morgen med at side i et læhegn og kigge lidt ud over området. Med et kommer en rå frem på marken. Jeg tager kikkerten op, og ser lidt på den, efter 2-3 minutter kommer der også en buk, men de er ude på 250-300 meter så skud er umuligt. De går der max 5 min, så går de ind i et stykke skov på den anden side af marken, så jeg ser mit snit til at skifte "ildstilling" de kunne jo komme tilbage lidt senere og det gør de.  Jeg er klar til skud på en 80-90 meter, men råen forsvinder hurtigt skråt over marken til hvor jeg så dem første gang og nu løber bukken efter så der er kun et at gøre og det er selvfølgelig det "gamle" kneb med lige at råbe øvvvvvvvvvvv. Det stopper bukke nok til at jeg kan nå og skyde.  Bukken bliver nu truffet af 11,7 grams varmt bly på bladet, hvilket får den til at gå ned i knaldet. Bukken er skudt torsdag d. 24.05.2012 kl. 05.55 ved/tæt på Ulvedal Plantage.

 

Jesper Larsen's første buk i 2010.

 

Jeg sider på bukkejagt søndag morgen da der pludselig kommer en buk ud af skoven, jeg gør klar til skud men inden jeg når noget bliver bukken sat på porten af en rival så de løber i fuld fart ud over en kornmark indtil den bagerste buk stopper og begynder at løbe tilbage mod skoven hvor jeg sidder, nu er jeg klar til at skyde hvis bukke stopper inden skovdiget og det gør den sku så jeg skyder og bukken løber rundt i en cirkel om sig selv og jeg syntes den tegner så jeg skyder igen på bukken som nu er i løb ind mod skoven! jeg bliver siddene 10 min før jeg går frem og her er der både blod og hår så jeg efterlader min riffel ude på marken for lige at kigge lidt i skoven efter bukken (læs stats skov) der er ingen buk så jeg kontakter Ervind Hagen så vi kan få en hund på. Ervind er der efter en 1/2 times tid og jeg fortæller hele historien til ham og vi starter eftersøgningen og finder også mere blod som vi kommer frem, lige pludselig er hunden tæt på og den bliver sluppet, men den har svært ved at løbe bukken op så efter en 45 minutter opgiver vi og Ervind siger han vil prøve senere på dagen med en frisk hund. 5 timer senere ringer Ervind til mig og fortæller at han har prøvet igen med en frisk hund men denne kunne heller ikke tage bukken som åbenbart er for frisk  Nå men så der jo næsten ikke andet for end at sætte sig ud med riffelen og så bare håbe bukken kommer igen og det gjorde den så næste morgen på stort set samme sted som dagen før og her skyder jeg den så. Da jeg kommer frem til bukken går det op for mig at jeg med stor sansynlighed ikke har ramt bukken med første skud dagen før men rammer den med nummer to da den løber mod skoven! skudet som har truffet bukken sidder helt bagerst i køllerne så jeg mener ikke det kan være det første skud der er gået så langt ved siden af målet. Det kan godt være man siger at vi skal skyde så længe man kan se dyret MEN jeg er ret sikker på at hvis jeg kun havde skudt det første skud var bukken sluppet med skræken, men jeg troede jo den var ramt og skyder igen med grim anskydning til følge så næste gang tror jeg lige jeg venter med at sende en kugle mere med mindre jeg er helt sikke på at den første har truffet dyret. Har vedhæftet lidt billeder af bukken inden bukkejagten og et link med en film af den inden bukkejagten

 

 

 

http://www.youtube.com/watch?v=VeIslNuYNng&feature=g-upl

**********************************************

Poul Malm har nedlagt 2 gode bukke:

 

Buk Seksender ca. 4 år med en vægt brækket på 21,6 kg. Nedlagt på min nyerhvervede eng den 18 maj 2012 kl. 0559.

Den 16 maj var jeg tvunget af omstændighederne på de militære arealer, for første gang på bukkejagt i naboskoven til min parcel. Jeg er en af syv konsortiemedlemmer, og har aldrig nedlagt en buk på terrænet – på trods af det er lige uden for bagdøren. Jeg havde valgt en hochsitz hvor der var mange fejninger i noget nytilsået lærk. Klokken 0700 ringede en af de andre, der var på vej hjem, og kom forbi min nye eng. Han fortalte der nede i bunden gik en pæn buk og en rå. Tro det eller ej, jeg løb op til bilen og kørte ned til engen. Bukken var der selvfølgelig ikke mere. Jeg besluttede mig så at tage der ned næste morgen den 17. maj. Da jeg ankom gik bukken på engen, men 5 minutter før solopgang besluttede den sig at gå ind i krattet. I løbet af eftermiddagen tog jeg ned i engen, og fik lavet mig en god plads i et træ. Efter en halv time med sav og ørnenæb, var jeg overbevist om at i morgen tidlig skulle det være. Næste morgen 5 minutter før solopgang var jeg klar. Havde lige fået skænket en kop kaffe, men nåede ikke at drikke af den, for så var bukken der. Den var i konstant bevægelse, og jeg skulle hele tiden holde øje med klokken (naboen var også ude). 1 minut før skydetid løb den direkte mod mig, uden mulighed for skud. Bukken evnede når den var i mit etablerede skudfelt at have med front mod mig. 5 meter fra træet drejede den af og gik venstre om mig. Stående i træet fandt jeg et hul mellem to grene, holdt lidt foran bukken, og den gik ned i knaldet 8 meter fra mig. På grund af den korte afstand og højdeforskellen kunne jeg tydelig se hvor kuglen var gået i jorden. Derfor har jeg gravet en spand græstørv op og skal have dem sigtet i håb om at finde kuglen – det kunne være spændende.

 

Buk Seksender ca. 2-3 år med en brækket vægt på 18, 7. Nedlagt i naboskoven til min parcel den 19 maj 2012 kl. 2045.

Jette og jeg havde sagt nej tak til et spisning og efterfølgende boksning, men da Jette skulle køre vores datter og veninde i byen i løbet af aftenen og jeg havde plane om at tage på jagt om morgenen – takkede vi nej. Heldigvis for det. Jeg tog over i skoven med udsigt til nogle store tilsåede marker. Da jeg havde sat en halv times tid, kom der 2 dyr ud fra naboskoven og gik og essede. Den ene var en pæn buk, og den anden var en meget lille buk. Lige pludselig fik den store bul løst til at rende direkte over mod mig. Da den manglende 60 meter var den så flink at vende siden til. Den var i bevægelse så lige som dagen før, holdt jeg lidt foran og afgav mit skud. Bukken tegnede svagt men vendte 180 grader og løb ind i vores egen skov. Jeg havde en fornemmelse at mit skud nok var lidt for langt bagud. Så i stedet for at lede i det 20 centimeter høje korn, besluttede jeg mig at ringe til en schweisshundefører. Han var der i løbet af 40 minutter. Da vi var på vej ned til stedet stod der et dyr hvor jeg havde skudt. Det var en rå og da vi gik videre stødte vi den. Den rendte ind i skoven hvor jeg mente bukken var rendt ind. Jeg anviste på afstand ca. hvor bukken var ved skuddet. Kort tid efter fandt hunden spor og endte med at gå ind i skoven. Jeg selv havde fulgt skovkanen ned til stedet, og da jeg kom ned hvor de var gået ind lå bukken en halv meter fra skovkanten. Jeg kunne råbe på schweisshundeføreren at han kunne komme tilbage for jeg havde fundet den. De havde passeret bukken i en afstand af 3 meter, formentligt på sporet af råen. Det viste sig at indgangshullet sad perfekt, men bukken haved stået lidt skrå for, så skuddet havde halveret leveren.

 

**********************************************************

 Mads Dragsbæk's' historie fra den 16. maj, Mønsted

16. Maj kl. 05.20 var han fremme første gang, på kun 30 meter, men inden jeg fik drejet mig om til ham var han stukket af! Den næste times tid var harer, ræve, råer og ænder der optog opmærksomheden. Kl 6.30 dukkede han op igen og 6.34 stak han efter et skud ind i skoven! Næste halvanden time gik før sweisshunden og lindy dukkede op. Bukken lå 20 meter inde i skoven og havde fået et fint lungeskud!